Familieterapi

Familie Terapi


Ved at inddrage hele familien i løsningen af en konflikt/problem opnås en bedre mulighed for forandring.


Trænger jeres familie til forandringer i samværet?


Der tages altid udgangspunkt i et problem, der påvirker hele familiens trivsel. Det kan være misbrugsproblemer, psykiske problemer, adfærdsproblemer hos børn/unge, mange skænderier eller forskellige kulturer i sammenbragte familier.

 

Ved at inddrage hele familien i løsningen af konflikten/problemet opnås en hurtigere mulighed for ændring.  og man undgår at et enkelt familiemedlem står med "aben" - og dermed også skylden.

 

Vi arbejder ud fra jeres udgangspunkt og har ikke forudfattede meninger om hvordan "den rigtige" familie ser ud!

 

Vi tror på at I besidder ressourcerne og kender løsningen, men skal hjælpes på vej til at se dem.

 

Et typisk samtaleforløb vil være mellem 5 - 10 gange af 1½ - 2 timers varighed.




ONLINE-BOOKING HER

En familie er som en uro - hvis man skubber til en del bevæger de sig alle. De må flytte sig med hinanden for at bevare balancen.

Det udnyttes positivt i terapien.

De dybeste og stærkeste bånd er dem, som findes mellem børn og forældre. Det bevirker også, at kriser i den nære familie er en alvorlig problemstilling, og derfor også næsten ubærlig.


I mange familier er der tabuer. Vi vælger at lukke øjnene for problemerne, fordi det gør for ondt at se på dem. Det gør dog kun ondt værre, og det bliver svært og nærmest umuligt at ændre de usunde mønstre, vi har fået skabt for os selv og vores børn. Måske mønstre, der er gået i arv gennem generationer.


Som familieterapeut hjælper jeg jer med at få øje på andre veje at gå og nye måder at være sammen på som familie.


Jeg analyserer sammen med jer samspillet i familien med fokus på at få kortlagt og målrettet en udviklingsindsats, der passer netop jeres familie, og som sikrer I bliver den familie, I ønsker at være.


  • Oplever du for tit følelse af afmagt?
  • Er I de forældre, I ønsker at være?
  • Vil du have ændret den måde I er sammen på som familie?
  • Har I oplevet alvorlige tab, og har svært ved at få talt om det?
  • Oplever I jer utilstrækkelige i forældrerollen, og har I for mange konflikter med jeres børn?
  • Er I en sammenbragt familie med to forskellige kulturer, der ønsker at fåhjælp til at få skabt et godt samspil med plads og rum til alle?

Mine specialer:


Skænderier i familien

Kommunikationsproblemer

Sammenbragte familier

Teenage problematikker

Sorg og tab

Sygdoms konsekvens i familier

Generationskløfter

Søskendekonflikter

Behøver I hjælp i familien?

Hvis et medlem af familien ikke trives - så går det oftest ud over alle andre i familien.

Ofte kan et problem skabe så mange forviklinger og konflikter at det oprindelige problem forsvinder i mængden.

Det er her jeg kan hjælpe jer - så I kan fokusere på det der spænder ben for jer og få redskaber til at komme videre.